|
|
|
Rentemestervej 8,
2400 København NV |
|
|
ISSN 0909-1882 |
|
NATURKLAGENÆVNET ORIENTERER |
|
Nr. 480, januar 2009
Klageberettigelse – klage over efterbehandlingsplan for råstofområde
Sorø Kommune meddelte tilladelse til indvinding efter råstoflovens § 7. Afgørelsen blev påklaget af en beboer i området for så vidt angik indvinderens skitse til efterbehandling. Råstoftilladelsen var bl.a. meddelt på vilkår af, at gravning og efterbehandling skulle tilrettelægges og udføres i overensstemmelse med en grave- og efterbehandlingsplan, som skulle godkendes af kommunen.
Klager, som boede mindre end 200 m fra indvindingsområdet, gjorde gældende, at der i forbindelse med efterbehandlingen ville blive plantet nye trægrupper, som ville tage udsigten fra klagers ejendom.
Naturklagenævnet udtalte bl.a.:
”Efter råstoflovens § 13, stk. 1, kan kommunalbestyrelsens afgørelser efter lovens § 7, stk. 1, herunder vilkår stillet i henhold til § 10, påklages til Naturklagenævnet. Klageberettiget i henhold til lovens § 15, er bl.a. enhver med individuel væsentlig interesse i afgørelsen, jf. § 15. stk. 1, nr. 7. En efterbehandlingsplan, der fastsætter bindende vilkår for efterbehandlingen, og som godkendes af kommunalbestyrelsen, kan efter Naturklagenævnets opfattelse være omfattet af klageadgangen i lovens § 13.
Ved afgørelsen af spørgsmålet om klageberettigelse skal der foretages en konkret vurdering af om klageren har en væsentlig, individuel interesse i sagen. Kriterierne for, om en person er klageberettiget i en sag, er i vidt omfang sammenfaldende med kriterierne for, om personen kan anses for at være part i sagen.
Det fremgår ikke af forvaltningsloven, hvem der er part i lovens forstand. Efter forarbejderne til loven og administrativ praksis er det en forudsætning for partstatus, at sagens udfald dels angår den pågældende med en vis styrke eller intensitet, og dels er vigtigere for den pågældende end for en større, mere ubestemt kreds af personer.
Naturklagenævnet finder ikke, at klageren i den konkrete sag kan siges at have en individuel væsentlig interesse i at få efterprøvet spørgsmålet om, hvorvidt der i forbindelse med efterbehandlingen skal plantes træer i det pågældende område, fordi dette generer klagerens udsigt. Nævnet har herved også lagt vægt på, at der set i forhold til formålet med råstofloven er tale om et detailspørgsmål i forbindelse med efterbehandlingen.”
Naturklagenævnet afviste på den baggrund at realitetsbehandle den indgivne klage.
(Afgørelse af 27. oktober 2008, j.nr. NKN-41-00044)
· råstoflovens § 15
· råstoflovens § 13
· klageberettigelse, råstofloven