Rentemestervej 8, 2400 København NV
Tlf: 7254 1000 / Fax: 7254 1001 / nkn@nkn.dk

 

 

ISSN 0909-1882

NATURKLAGENÆVNET ORIENTERER

 

Nr. 485, juni 2009

 

Miljøvurderingsloven - krav til en miljørapport og sammenfattende redegørelse

 

Naturklagenævnet har truffet afgørelse i flere sager om indholdet af en miljørapport efter miljøvurderingsloven og om den sammenfattende redegørelse, herunder overvågningsprogrammet.  

 

A I en sag om vedtagelse af en lokalplan for udvidelse af et sommerhusområde ved Horne Sommerland oplyste kommunen, at klager måtte gives medhold i, at kommunen ikke havde offentliggjort en sammenfattende redegørelse for, hvordan miljøvurdering og høringsproceduren havde påvirket lokalplanlægningen samt beslutningen om at vedtage planen. Kommunen udarbejdede derfor efterfølgende en sammenfattende redegørelse. Klager anførte herefter, at overvågningsprogrammet ikke var tilstrækkeligt.

 

Nævnet udtalte, at myndighedens pligt til at overvåge de væsentligste miljøpåvirkninger af planens gennemførelse fremgår af lovens § 11, men at der hverken i denne bestemmelse, i lovens § 9, stk. 2, om den sammenfattende redegørelse, eller i EU-direktivet fastsættes nærmere krav til, hvordan overvågningen skal ske. Det fremgik bl.a. af redegørelsen, at kommunen løbende ville overvåge belastningen af strandengen, og at kommunen påtænkte at få indført adgangsbegrænsning til strandengen for at imødegå belastningen. På denne baggrund fandt nævnet ikke, at der er grundlag for at statuere, at den forventede overvågning ikke levede op til lovens mindstekrav.

 

(Afgørelse af 17. december 2007, j.nr. NKN-261-00004)

 

B og C En kommunes afgørelse om miljøvurdering af et lokalplanforslag (B) for 28 nye boliger og afgørelsen om den endelige vedtagelse af lokalplanen (C) blev påklaget af en virksomhed, der ville blive nabo til boligområdet. Klagerne handlede bl.a. forudgående høring og om oplysningerne om trafik, støjafskærmning og jordforurening i miljørapporten.

 

I sagen om planforslaget (B) udtalte nævnte udtalte bl.a. vedrørende høring af berørte myndigheder, jf. lovens § 7, stk. 4., at kommunens oplysninger var forstået således, at kommunen i forbindelse med planarbejdet havde gjort sig overvejelser om, hvilke andre myndigheder, det kunne være relevant at inddrage forud for miljørapportens udarbejdelse. Nævnet fandt ikke, at der var peget på andre myndigheder, som kunne have ført til yderligere oplysninger om miljøpåvirkningerne af lokalplanens gennemførelse. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering af, at der ved lokalplanens gennemførelse ikke var andre forhold, der vil kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. lovens § 7, stk. 2, og derfor burde være beskrevet i miljøvurderingen.

 

Af afgørelsen om lokalplanens endelige vedtagelse (C) fremgår bl.a., at kommunen havde oplyst, at der manglede en sammenfattende redegørelse. Nævnet fandt, at den manglende redegørelse var en retlig mangel ved planens tilvejebringelse, og at manglen måtte anses som væsentlig. Nævnet ophævede derfor planens endelige vedtagelse, og sagen blev hjemvist til fornyet behandling i kommunen.

 

(Afgørelse B af 20. august 2008, j.nr. NKN-261-00060 og C af 20. august 2008, j.nr. NKN-33-02473)

 

D og E Disse sager handler om fastlæggelsen af indholdet af miljørapporten til en lokalplan for et boligområde (D) og for en golfbane (E).

 

I sagen om boligområdet (D) (ca. 260 boliger, fortrinsvis åben-lav boliger) vurderede kommunen, at trafik og menneskers sundhed, landskabet og flora/fauna og biologisk mangfoldighed skulle behandles i miljørapporten. Klagen handlede bl.a. om placering af en konkret vejføring.

 

Nævnte udtalte, at miljøvurderingsloven ikke i sig selv fastlægger nogle grænser for, hvad myndighederne kan beslutte af politiske, økonomiske eller andre grunde, men alene stiller krav til procedurerne og indholdet af grundlaget for beslutningerne forud for vedtagelse af planer omfattet af miljøvurderingsloven. Ved udarbejdelse af en miljøvurdering skal myndigheden sørge for, at der udarbejdes en miljørapport, hvori den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet af planens eller programmets gennemførelse og rimelige alternativer fastlægges, beskrives og vurderes. Miljørapporten kan være en del af redegørelsen for planens forudsætninger, jf. lovens § 7, stk. 1, og skal indeholde de oplysninger, der er nævnt i bilag 1. Rapporten skal dog kun indeholde de oplysninger, som med rimelighed kan forlanges med hensyntagen til den aktuelle viden og gængse vurderingsmetoder samt til, hvor detaljeret planen er, hvad den indeholder, og på hvilket trin i et eventuelt planhierarki planen befinder sig, jf. § 7, stk. 2.

 

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering af, at der ikke i forbindelse med planernes gennemførelse ville være øvrige forhold, der ville få væsentlig indvirkning på miljøet og derfor burde være beskrevet i miljøvurderingen.  

 

Miljørapporten til lokalplanen for en goldbane (E) handlede om kulturarv og arkæologisk arv, materielle goder og befolkningen, menneskers sundhed, vand og jordbund, landskab, fauna, flora og biologisk mangfoldighed, forhold der ikke miljøvurderes og alternativer m.v.. Nævnte fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering af, hvilke faktorer der ved planens gennemførelse måtte antages at få væsentlig indvirkning på miljøet. Nævnet udtalte videre, at det i fornødent omfang var indgået i kommunens vurdering af planens mulige indvirkning på miljøet, om golfspillet ville være til gene/fare for bl.a. omboende, som anført af klagerne.

 

(Afgørelse D af 25. august 2008, j.nr. NKN-261-00076 og E af 5. september 2007, j.nr. NKN-33-00456)