|
|
|
Rentemestervej 8,
2400 København NV |
|
|
ISSN 0909-1882 |
|
NATURKLAGENÆVNET ORIENTERER |
|
Sagen handler om etablering af en strand ved Svanemøllen i Københavns Kommune. Planforslaget er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 4, punkt 10k ”Infrastrukturprojekter, Kystanlæg til modvirkning af erosion og maritime vandbygningskonstruktioner, der kan ændre kystlinjerne, som f.eks. diger, dæmninger, moler, bølgebrydere og andre konstruktioner til beskyttelse mod havet, bortset fra vedligeholdelse og genopførelse af sådanne anlæg”.
Realisering af planforslagene gav mulighed for at etablere en strand og i tilslutning hertil en op til 150 m lang og op til 8 m bred pier.
Nævnet udtalte bl.a.:
”Naturklagenævnet finder ikke, at den nye anvendelse af området sammenholdt med de eksisterende muligheder for strandaktiviteter m.v. kan betragtes som (ændret) anvendelse af et mindre område på lokalt plan, eller at der i den sammenhæng er tale om en mindre ændring i det eksisterende plangrundlag for området. Der er herved lagt vægt på, at planerne giver mulighed for etablering af en badestrand med tilhørende anlæg – i alt 6.500 m2 – i et byområde, hvor stranden må forventes brugt af mange andre end beboerne i lokalområdet. Anlægget kræver udarbejdelse af nye kommuneplanrammer for hele strandarealet samt en mindre ændring af de eksisterende rammer.”
Københavns Kommune havde derfor været forpligtet til at udarbejde en miljøvurdering, og Naturklagenævnet ophævede herefter kommunens planvedtagelse og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen.
(Afgørelser af 9. februar 2009, j.nr. NKN-261-00142)
Se også NKO 487.