|
|
|
Rentemestervej 8, 2400 København NV |
|
|
ISSN 0909-1882 |
|
NATURKLAGENÆVNET ORIENTERER |
|
Lokalplan
medfører ikke handlepligt (opsætning af miljøstationer)
Hvidovre
Kommune meddelte afslag på en ansøgt fritagelse for opførelse af miljøstationer
under henvisning til en lokalplanbestemmelse og en designmanual. Bygherren
påklagede afgørelsen til Naturklagenævnet.
Lokalplanen
har til formål at udvikle Avedøre Lejren til et integreret byområde. Det
fremgår af planens bestemmelser om udearealer, at disse i princippet skal
udformes som vist på et kortbilag. Dette angiver ikke placering af
miljøstationer.
Kommunen
henviste i afgørelsen til en bestemmelse i lokalplanen, hvorefter ”Renovationsstativer,
containere og transformatorer mv. skal afskærmes og placeres således, at de
ikke virker skæmmende for omgivelserne. De skal udformes, som det fremgår af en
af Kommunalbestyrelsen godkendt designmanual.” Lokalplanen indeholder endvidere
en bestemmelse om forudsætning for ibrugtagen af ny bebyggelse, men denne bestemmelse
omfatter ikke etablering af miljøstationer.
Kommunen
havde efter den endelige vedtagelse af lokalplanen udarbejdet en designmanual,
hvori det bl.a. er beskrevet, hvorledes miljøstationer skal udføres, samt hvor
de skal placeres.
Klager
(bygherre) gjorde gældende, at kommunen ikke havde hjemmel til at kræve
mijløstationer opført.
Naturklagenævnet
(formanden) udtalte bl.a.:
”Det følger af
planlovens § 18, at bestemmelserne i en lokalplan er umiddelbart bindende
overfor borgerne, således at dispositioner, der er i overensstemmelse med
bestemmelserne, er umiddelbart tilladt, mens omvendt dispositioner, der ikke er
i overensstemmelse hermed, ikke kan etableres, medmindre kommunen i givet fald
kan og vil dispensere fra lokalplanbestemmelserne. Der kan ikke uden særlig
hjemmel gennem en lokalplanbestemmelse pålægges nogen en handlepligt, d.v.s.
f.eks. kræve en miljøstation etableret.
Efter planlovens § 15, stk. 2, nr. 11, kan der fastsættes lokalplanbestemmelse
om tilvejebringelse af fællesanlæg i eller uden for lokalplanområdet som
betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse. Da der med denne bestemmelse er
tale om en undtagelse fra hovedreglen om, at der ikke med en lokalplan kan
pålægges nogen en handlepligt, må det klart af lokalplanen fremgå, at der er
stillet krav om tilvejebringelse af et sådant fællesanlæg som betingelse for
ibrugtagen af ny bebyggelse.
Designmanualen for Avedørelejren er ikke tilvejebragt efter
planlovens bestemmelser om lokalplaners tilvejebringelse og har derfor ikke som
sådan nogen retsvirkning i forhold til borgere/byg-herrer. Kommunen vil således
ikke kunne kræve miljøstationer opført alene under henvisning til det i
designmanualen anførte om, at sådanne skal placeres de steder, hvor funktionen
ikke kan integreres i bygningerne.
I det omfang, der i lokalplanens bestemmelser henvises til
manualen, vil den kunne blive en del af lokalplanbestemmelsen og håndhæves som
en sådan.
I dette tilfælde er der i lokalplanens § 8.12 henvist til
designmanualen, idet det er fastsat, at renovationsstativer, containere og
transformatorstationer mv, skal udformes, som det fremgår af designmanualen.
Miljøstationer må i den forbindelse falde ind under udtrykket ”mv”, og kommunen
vil derfor med hjemmel i denne bestemmelse kunne kræve, at miljøstationer, hvis
de ønskes opført, opfylder det i manualen anførte om den principielle
udformning, herunder med hensyn til materialevalg mv.
Lokalplanens § 8.12 med henvisningen til designmanualen giver
derimod ikke kommunen hjemmel til at kræve sådanne miljøstationer etableret,
jf. det ovenfor anførte om planlovens § 18.
Mulighed for at stille et sådant krav om etablering ville
forudsætte, at der i lokalplanen med hjemmel i planlovens § 15, stk. 2, nr. 11,
var fastsat en klar bestemmelse om etablering af fællesanlæg – i dette tilfælde
i form af miljøstationer – som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse.
En sådan bestemmelse er ikke fastsat i lokalplanen, idet
lokalplanens § 16.1 om forudsætning for ibrugtagen ikke indeholder en sådan
bestemmelse.”
Naturklagenævnet anførte herefter, at kommunen ikke havde
haft hjemmel i lokalplanen og dermed i planloven til at stille krav om
etablering af miljøstationer, hvorfor kommunens afgørelse blev ophævet som
ugyldig.
(Afgørelse
af 9. september 2009, j.nr. NKN-33-03078)
·
planlovens §
15, stk. 2, nr. 11
·
planlovens §
18
·
handlepligt
·
lokalplan